Dårligt indeklima? Sådan løser du problemet
Dette indlæg er sponsoreret.
Et godt indeklima mindsker risikoen for fugt og skimmel
Man kommer langt med en jævnlig rengøring samt daglig udluftning, men hjælper det stadig ikke på indeklimaet, kan du risikere fugt og skimmel. For at undgå fugt og skimmel er det vigtigt, at du får et ventilationssystem i din bolig – og gerne et energibesparende et af slagsen, så elregningen er under kontrol. Du kan med fordel undersøge, hvilken løsning indenfor ventilation der passer til dit hjem.
Derfor er mekanisk ventilation en god løsning
Det er ikke alle rum, som er lige lette at ventilere med naturlig ventilation dvs. udluftning gennem vinduer og døre. Det er fx på badeværelset, køkkenet eller bryggerset, hvor fugtniveauet ofte er højere end i resten af boligen. Derfor er det nødvendigt at supplere med mekanisk ventilation.
Mekanisk ventilation er eldrevet og fås som automatiske eller manuelle løsninger. På badeværelset kan du fx få et automatisk ventilationssystem, som tænder, når fugtniveaet stiger. Det er også muligt at få mekanisk ventilation til resten af boligen. Her vil der være behov for et større ventilationsanlæg. Ventilationsanlægget kan du indstille til at være tændt efter specifikke tidspunkter på dagen, hvor du ønsker ventilation. Det er også muligt at få ventilationsanlæg, som er tændt hele tiden.
Fordele og ulemper ved naturlig ventilation
Naturlig ventilation er udluftning gennem åbne døre og vinduer, som hurtigt, nemt og gratis kan bidrage til et bedre indeklima. Det anbefales, at man lufter ud med gennemtræk 3 gange om dagen, gerne 10 minutter ad gangen. Er du til alternative løsninger til at forbedre indeklimaet, så kan du med fordel få flere planter i hjemmet. Med naturlig ventilation risikerer du dog, at varmen i hjemmet slipper ud, og at du skal bruge energi på at varme det op igen efter hver udluftning. Om vinteren skal du være opmærksom på, at der ikke danner sig kondens indendørs.