Få hjælp til planlægning af begravelse
Dette indlæg er sponsoreret.
Hvad laver en bedemand?
En bedemand fungerer som en hjælpende hånd til de efterladte i den svære tid efter, at nogen er gået bort. Det kan være en ekstremt hård og overvældende proces at skulle sige farvel til en kær ven, en partner eller et familiemedlem. Derfor er bedemanden der til at støtte, vejlede og arrangere i forbindelse med alt det praktiske op til en begravelse.
Bedemanden sørger for, at den afdøde bliver gjort fint i stand og iføres det udvalgte sæt tøj. Det er desuden sammen med bedemanden, at I vil få flyttet afdøde over i en kiste, hvorefter bedemanden transporterer kisten til et kapel eller kirke i sin rustvogn. Derudover kan en bedemand være behjælpelig med udskrivning af salmehæfter, indrykning af dødsannonce og meget mere.
Hvad er forskellen på en begravelse og bisættelse?
Det er ikke alle, der ved, at der er forskel på en begravelse og en bisættelse. Mange omtaler ritualet som en begravelse uanset, om det er en faktisk begravelse eller en bisættelse. Ved en begravelse sænkes kisten direkte i jorden umiddelbart efter gudstjenesten.
Ved en bisættelse bliver kisten derimod båret ud i rustvognen, hvor bedemanden kører den videre til krematoriet. Nogle dage senere får de nærmeste asken tilbage i en urne, som de kan nedsænke i jorden på gravstedet. Man kan også vælge at sprede asken ud på et særligt sted, der betød meget for den afdøde. Det kræver imidlertid en lang række tilladelser fra forskellige instanser, hvilket bedemanden også kan hjælpe med.
Kontakt din lokale bedemand
Det er altid at foretrække, at man kontakter en bedemand, der opererer i lokalområdet. Nordjylland har en lang række kompetente bedemænd. Skal begravelsen f.eks. foregå i Frederikshavn bør du forhøre dig hos din lokale bedemand i netop denne by.