Slip for rotter

Dette indlæg er sponsoreret.

Sådan undgår du rotter

Det er de færreste, der ikke allerede er klar over, at rotter ikke er noget, der bør bydes velkommen ind i hjemmet, og at det bestemt er noget, der skal bekæmpes. Alligevel er der mange, der ikke helt ved, hvordan rotter bedst bekæmpes eller i første omgang undgås. Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du bedst håndterer rotter.

 

Gode råd til at undgå rotter

Der kan være mange gode forholdsregler, der er værd at tage, hvis du gerne vil undgå at have rotter i eller omkring din bolig. Følgende er specielt en god idé at holde øje med.

  • Undgå huller i væg og tag – det kan nemlig være steder, rotterne kan komme ind.
  • Rens din vandlås, så den ikke bliver stoppet og mulighed for rotterede.
  • Ryd op omkring huset
  • Stil ikke skrald og madvarer ud i længere tid, det kan tiltrække rotterne.

 

 

Har du allerede rotter?

Er du i tvivl om, om du allerede er blevet ramt af rotteplagen, er der et par ting, du kan kigge efter, som er typiske tegn på rotter. Ofte kan man høre dem løbe eller kradse i væggen, hvis de er inde i isoleringen, og der er også ofte en ubehagelig lugt, der enten kan være forårsaget af ekskrementer eller af døde rotter, der ligger i isoleringen mellem væggene.

Hvis du allerede har rotter, er det vigtigt at handle hurtigt og gøre følgende ting:

  • Anmeld det til kommunen så snart, du ser tegn på rotter.
  • Gør grundigt rent inden for og tag en god oprydning udenfor, så der ikke er mulighed for at rotterne kan bygge rede.
  • Spis ikke noget, hvis du er bange for, at der er en rotte, der har været i det.
  • Kontakt en professionel rottebekæmper!