Synstest og børn

Dette indlæg er sponsoreret.

Synstest – ved en brilleforretning eller øjenlægen?

Vi mennesker får en stor del af dagens indtryk ved hjælp af vores syn. Børn såvel som voksne. Derfor er det vigtigt, at synet virker optimalt. Især for børn, da det er en vigtig del af barnets udvikling at kunne sanse og danne sig indtryk ved hjælp af synet. Men hvem skal du gå til, når dit barn skal have en synstest? Læs med her og find ud af, hvordan du får en synstest til dit barn.

 

Synstest hos lægen

Er dit barn under 12 år, så skal der foretages en synstest hos lægen, hvor det vurderes, hvorvidt dit barn har brug for briller eller ej. Hvis det viser sig, at dit barn har brug for briller for at få et optimalt syn, er der hos langt de fleste optikere et stort udvalg af børnebriller til fornuftige priser. Der er flere forskellige farver og stel, som dit barn selv kan komme med ned og vælge imellem. På den måde sikrer du dig, at dit barn får et par briller, som han eller hun synes er flotte og rent faktisk godt gider at gå med.

 

Briller til børn over 12 år

Er dit barn over 12 år og mistænker du, at han eller hun har brug for briller, så kan du sagtens gå til en optiker og få foretaget en gratis synstest. Når dit barn skal til optiker første gang, kan det være en rigtig god ide, at du gør dig noget forarbejde og undersøger, om det er et børnevenligt sted. Det er nemlig rigtigt vigtigt, at dit barn får en god oplevelse hos optikeren, så det med briller bliver en positiv ting fremfor noget negativt, der fylder.